Udskriv

Cases

Her følger cases.

Har du selv en interessant patienthistorie, send den til: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Kasuistik:

Sygehistorie - Akupunkturens alsidighed....

51 årig mand kommer henvist fra neurolog på med prikkende forn. i ansigtet efter at have slået hovedet da han gik ind i en bjælke. Desuden konstant hovedpine som han tilskriver et piskesmæld tilbage i 1998. Udredt med bl.a. MR af cerebrum som var ia. Går ved kiropraktor og fys. Arbejder fuld tid som montør.

Døjer også med følgende: Dårlig ryg og tidl. prolaps, astma, stress, eksem, høfeber, tinnitus, smerter i begge skuldre og albuer, kvalme og svimmelhed. Søvnbesvær.

Medicin: Saroten samt pn: pamol, NSAID, bricanyl, kestine og diproderm.

1. beh: SP 6+9 samt ST 36 og palperer næsten hele galdeblæremedianen igennem herunder muskulus temporalis og går efter triggerpunkter som der er mange af hos denne patient. Masseter gennempalperes på lignende vis. GV 20 samt de 4 vise mænd.

1 uge efter: Kortvarig effekt på v. skulder men ellers uændret.

2. beh: Pga hans allergi: Medtager SP 10 samt LI 10+11 ellers do dvs. fortsætter punkterne som blev behandlet første gang.

2 uger efter: Haft nogle gode dage (plejer han ellers ikke) men også nogle dårlige.

3. beh: Do

3 uger efter beh: Generel bedring.

4. beh: Do

4 uger: Finder ud af at han registrerer hans sympt. 3 gange dagligt, medgives kalender og skal kun reg. en gang dagligt og kun som let, mellem og svær.

5. beh: Do men medtager nu alle sinusnåle uden el-stimulation.

5 uger: Bedring lige efter men nu tilbage igen.

6. beh: Do

6 uger: Indlagt på kardiologisk og tolket som stress-sympt. Vi lufter tanken om en halv sygemelding på arbejde. Skal skære ned på de private aktiviteter.

7. beh: Do

7. uger: Bedring med nakke og hoved men mærket mere uro. Dog stadig generelt bedre.

8. beh: Do

8 uger: Sagt fra overfor nogle af de arbejdsopgaver han har dvs. fået mindre arbejdspres.

9. beh: Do

9 uger: Bedring med skulder og har slet ikke mærket noget til sin vanlige allergi endnu, har haft dette siden hans første forår.

10. beh: Do

10 uger: Ikke haft høfeber endnu selvom vi er midt i sæsonen, stadig bedring med skulder og generelt bedre med hovedpine som dog stadig er tilstede dagligt.

11. Beh: Do

Skifter til behandling hver anden uge.

12 uger: Endnu mere bedring med hovedet som han oftere "glemmer at han har" - og stadig ingen allergi!

12. Beh: Do

Får yderligere 5 behandlinger med ca. 2 ugers interval og får det gradvist bedre og bedre og har stadig ingen allergi. Skifter senere til beh. hver 3. Har det godt herpå og har kun behov for at tage antihistamin, som det eneste, over en enkelt uge, da pollentallet var skyhøjt den sommer. På et tidspunkt er det som om vi ikke når længere med hans hovedpine - der mangler en sidste rest - han foreslår selv at det måske kan skyldes hans Saroten (bivirkninger: palpitationer, hovedpine, konfusion, sedation, svimmelhed, takykardi - alle ting som kan relateres til hans symptombillede) og går i gang med en udtraping heraf. Dette er han i gang med aktuelt…

Fortsættes...

Sygehistorien er indsendt af Mette Jensen, Speciallæge i Almen Medicin og akupunktør - www.doktor-jensen.dk

 

Kasuistik:

Akupunktur mod dyspnø

43-årig kvinde under ophold på hospice, hvor hun tilbragte sin sidste tid. Hun var meget svært plaget af dyspnø pgra lungemetastaser fra en GI-cancer, hvor primærtumor ikke var fundet. Tålte ikke Røde dråber, da disse gav en paradoks reaktion med hjertebanken og øget dyspnø.
Pt. ønskede så lidt morfika som muligt pga den sederende effekt. Nasalilt.
Før akupunktur: Respirationsfrekvens 30 og brug af auxillære respirationsmuskler.
Efter brug af ShenMen og Lunge på øret suppleret med Ding Chuan (ekstrapunkter 1/2 cun lateralt for processus spinosus Th1): Effekt varende op til et par timer med betydelig subjektiv bedring og fald i RF til 20.
Ikke nogen mirakler, men når pt. er så forpint, har lidt også ret - Og effekten af Ding Chuan svarer så nogenlunde til effekten af røde dråber...

Karen Malle

 

Kasuistik:

Akupunktur til svingende moderat hypertension

52-årig kvinde, lærer, som henvender sig efter at hun gennem 3 år har fået Losartan 50 mg x 1 for en svingende moderat hypertension uden den store effekt. Hun ønsker ikke yderligere medicinering, men er nervøs for det svingende blodtryk. BT måles til 158-170/104-108 siddende, puls 72.

Kan blive træt og må fx pludseligt afbryde motionsløb, og i forbindelse med trætheden er der ofte en tung hovedpine. Haft nattesved gennem et års tid, og gennem ½ års tid udsættende og langvarige menstruationer. Men hun er også kuldskær med kolde fødder. Lænden er stiv og svag, og der er knæsmerter ved løb og ved gang ned ad trappen om morgenen. Lidt urininkontinens ved hoste og løft, og eventuelt anfald af imperiøs afføringstrang. Er generelt svimmel med en elendig hukommelse og har koncentrationsbesvær.

Disse symptomer peger på en svækket Nyre Qi/Yang, som gir træthed, smerter i lænd og knæ, besvær med at kontrollere vandladning og afføring sufficient, og hjernen næres ikke godt nok. Nattesveden skyldes dog Yin svækkelse i klimakteriet.

Dette understreges af, at hun fik et chok 21 år gammel, da faderen begik selvmord. Et halvt år efter døde moderne af kræft. Siden da ændredes patientens personlighed til en mindre robust, og hun har nu let til gråd og kan få palpitationer. Chok udtømmer Nyre Qi.

Tungen er tynd og let rødlig. Pulsen er generelt tynd og dyb, og Nyre positionerne er svage.

Diagnosen må være Nyrer Svækket, både Qi/Yang og Yin. Nyre og Lever er tæt forbundne så der optræder en sekundær svingende Lever Qi Stagnation som gir hypertensionen.

Behandles med punkterne KI 7 og 6 på hver sin side, og Ren 4 og 6, for at styrke Nyrerne. Du 20 for hjernen, og LR 3, ST 36 og LI 11 for hypertensionen.

Efter 5 behandlinger ligger BT på 120-136/76-90, puls 72, og hun føler sig mere psykisk stabil med bedret hukommelse og koncentration.

Niels Jacob Bang-Nielsen.

 

Om DMAS

Dansk Medicinsk Akupunktur Selskab er et selskab for læger, tandlæger og dyrlæger. Selskabet blev stiftet 20. marts 1974.
Vi har flere end 580 medlemmer, hvoraf de fleste er praktiserende læger.

Kontakt os

Dansk Medicinsk Akupunktur
Selskab
(DMAS)

Vesterbro 68
DK - 4500 Nykøbing Sj.
Tlf. 4052 6070
CVR. 7449 0514