Dansk Medicinsk Akupunktur Selskab har siden 1974 arbejdet for at udbrede en lægefaglig brug af akupunktur i Danmark. Overlæge i anæstesiologi Niels Bo Bøggild var med på den stiftende generalforsamling og har været medlem lige siden. Hans vej ind i den gamle kinesiske kunst at helbrede med nåle begyndte med en svensk krokone og et tilfældigt stik.

Tekst: Peter Krogholm

Historien tilbyder utallige eksempler på, hvor tilfældige nye opdagelser og fremskridt kan være. Ikke mindst når det kommer til lægegerningen.

I 1970 stod en ung dansk læge over for den lokale krokone på sygehuset i den lille svenske by Årjäng, ikke langt fra den norske grænse. Hun var kommet for at få lindret sin astma. Som hun ofte gjorde det flere dage i træk, når hun havde anfald.

Niels Bo Bøggild - den unge dansker, der endnu ikke havde sin eksamen, men som brugte sine ferier som læge i det svenske - fandt en kanyle frem, trak medicinen op, og satte nålen i. Men inden han nåede at trykke kanylen i bund, ringede telefonen. Han bad krokonen holde sprøjten, mens han svarede opkaldet. Hun ventede tålmodigt, og da Niels Bo Bøggild lagde røret 15 minutter senere, var hendes astmasymptomer væk.

“Selv hvis jeg havde injiceret medicinen, før jeg tog telefonen, ville den kun kunne lindre, og i øvrigt virkede medicinen slet ikke så hurtigt. Så det undrede os meget,” fortæller Bøggild. “Næste dag kom hun igen, og vi blev enige om at prøve at stikke hende det samme sted. Men denne gang helt uden medicin i sprøjten. Igen forsvandt symptomerne. Dagen efter gentog vi, og da jeg efterfølgende testede hende for allergi, var hendes tal et rundt nul.”

Et år senere kontaktede han krokonen igen, og hun havde det stadig fantastisk. Men først vendte en forundret Niels Bo Bøggild tilbage til Danmark. På universitetet nærmede de sidste eksamener sig, men nu var der også noget andet, der tog hans opmærksomhed. For hvad var det, han havde gjort?

“Jeg spurgte alle: Hvad kunne det her være? Det var jo længe før internettet, og biblioteket kunne heller ikke hjælpe mig,” fortæller han.

Endelig stødte han ind i den mangeårige cheflæge på det alternative behandlingssted Humlegaarden, Finn Skøtt Andersen, der kunne kaste lys over oplevelsen:
“Du har lavet kinesisk akupunktur uden at vide det.”

Hjemmelavede nåle og franskbrød

Den nu pensionerede overlæge i anæstesiologi lærte, at de i Tyskland havde brugt akupunktur i mange år. Så han gik ind i Tysk Bogimport i Vester Voldgade og fandt en lærebog, der satte ham i gang med at behandle venner, bekendte og studiekammerater med det samme.

“I starten brugte jeg tynde vaccinationskanyler, men så begyndte jeg at lave mine egne nåle af metaltråden i rygmarvskanyler med små håndtag af akryl,” fortæller Niels Bo Bøggild.

Efter et kursus i Tyskland gik han over til guld- og sølvnåle, som man brugte meget dengang, inden nålene af rustfrit stål, som vi kender i dag, kom på markedet.

“De kunne tørsteriliseres i ovnen ved 200 grader i 20 minutter. Det passede lige med, at nålene kom ind sammen med franskbrødet,” griner han og understreger, at der rent faktisk var nåle og brød i ovnen på samme tid. “Det var helt legitimt. Og det er det sådan set også i dag.”

Han fik sin eksamen og sin første ansættelse på medicinsk afdeling på Hjørring Hospital i 1971. Samme år skabte en artikel i NY Times sensation omkring akupunkturen. Journalisten James Reston havde været i Kina og overværet en lungeoperation, hvor patienten alene var bedøvet ved hjælp af akupunktur.

“Patienten spiste en appelsin, mens lægerne stod og rodede i ham. Det var en kæmpe sensation, og det åbnede virkelig for akupunkturen i Vesten. Min overlæge på medicinsk afdeling blev meget begejstret og bad mig holde foredrag og behandle personale og indlagte patienter for mindre ting.”

Niels Bo Bøggild flyttede efter et par år til narkoseafdelingen, hvor overlægen også syntes, det var spændende med nålene. Så da en svensk læge, der havde været i Kina for at lære kunsten at bedøve med akupunktur, skulle præsentere sine resultater efter at have fjernet mandler på folk uden anden bedøvelse, tog de to i 1973 turen fra Hjørring til Göteborg.

“Hundreder af mennesker var stimlet sammen uden for teatret, og der opstod tumult med politiet. Det var meget voldsomt,” husker Niels Bo Bøggild. “Men det var også enestående! Og jeg oplevede selv, at det kunne lade sig gøre, da jeg senere overværede nogle operationer i Tyskland.”

Senere viste tyske undersøgelser dog, at de fleste patienter rent faktisk oplevede smerte i større eller mindre grad. Akupunkturen havde sine begrænsninger og forsvandt snart fra operationsstuerne.

“Men vi troede på det dengang. Og der var i det hele taget stor respekt omkring kinesernes medicinske kunnen, samtidig med at der i samfundet generelt blev sværmet for Østens mystik.”

Skrumpehoveder og politieskorte

Naturmedicin har i nyere tid levet en omtumlet tilværelse med sin til tider kuriøse blanding af tro, viden og fikse idéer. Kvaksalvere og læger har kæmpet om pladsen, og det var netop et opgør med hokus pokus, der førte til dannelsen af Dansk Medicinsk Akupunktur Selskab efter tysk forbillede.

“Det var ikke et opgør med den gamle kinesiske akupunktur. Det er vigtigt at sige. Det er stadig den, det hele er baseret på. Men for eksempel er nålen ifølge traditionen en antenne, der hiver himlens kraft ned, ligesom der også er mange af teorierne, der ikke holder vand. Så selskabet ville bruge videnskaben til at plukke de ting ud, der rent faktisk virker.”

Det var den praktiserende læge Ole Dahl, der tog initiativ til selskabet. Dahl rejste ivrigt rundt i verden, og var i 1970 blevet medlem af Eventyrernes Klub. På sine rejser havde han stiftet bekendtskab med akupunkturen og traditionel kinesisk medicin, og han var en af de allerførste til at udføre akupunktur i Danmark. I starten af 1974 annoncerede Ole Dahl efter interesserede læger, dyrlæger og tandlæger til Dansk Selskab for Akupunktur, som det hed i begyndelsen. 14 dukkede op. En af dem var Niels Bo Bøggild.

“Det blev jeg nødt til at være med til, så jeg tog bilen fra Hjørring til København. Jeg var sent på den og kørte for hurtigt, så jeg blev stoppet af en motorcykelbetjent i København. Han sagde, at jeg skulle have et rigtigt godt formål med at køre så stærkt, og det mente jeg jo, jeg havde. Heldigvis havde han lige læst om den stiftende generalforsamling og syntes det lød spændende. Så han endte med at give mig eskorte hen til Søpavillonen, hvor mødet fandt sted,” griner han og mindes de eksotiske omgivelser i Eventyrernes Klubs lokale med spyd, skjold og skrumpehoveder på væggene.

Nålenes begrænsning og succes

I dag kan alle købe et sæt nåle - eller lave sine egne - og kalde sig akupunktør. Men lige omkring selskabets stiftelse fastslog Sundhedsstyrelsen, at når der blev sat en nål i et menneske, var det et kirurgisk indgreb. Derfor var det kun læger, der måtte udføre akupunktur.

Det var en vigtig blåstempling af behandlingsformen, der dog ikke kvalte de kritiske røster. De, der dengang som nu mener, at akupunktur er fup og fiduser. Og der er nogle udfordringer, når det kommer til at tilgå akupunkturen videnskabeligt, medgiver Niels Bo Bøggild.

“For det første kan du ikke bruge den traditionelle metode til at teste to medikamenter op mod hinanden eller bruge placebo som modsætning. Fordi du i akupunktur kan sætte en nål forkert og alligevel opnå en positiv effekt. For det andet er det en stor udfordring, at akupunktur i mange tilfælde kun virker kortvarigt og især i starten. Så skal behandlingen gentages. Og det er forskelligt hvor mange gange fra sygdom til sygdom,” fortæller han og nævner som eksempel kvinder i overgangsalderen, hvor der skal fire behandlinger til for at få bugt med hedeturene.

“Akupunktur kan hjælpe kroppens egne mekanismer på vej. Man kan se, at der sker noget i det autonome nervesystem, når der bliver stukket. Det virker muskelafslappende. Det stimulerer kroppens egen smertelindring. Og det øger blodgennemstrømningen. Men der er også en betydelig psykologisk effekt. Både ved at se nålen i huden og så i forhold til at blive gjort bevidst om årsagen til sin lidelse.”

Det sidste kunne være at indse, at rygsmerter også kunne lindres med bevægelse og en anden stol. Eller at opnå smertelindring ved at vide, hvorfra smerten udspringer. Som den unge kvinde, han behandlede for kroniske smerter i kæben efter en skønhedsoperation.

“Hun fik så meget smertestillende, at hun nærmest var narkoman. Jeg gav hende også medicin, men til sidst spurgte jeg, om hun ikke lige kunne pege, hvor det gjorde ondt, og så satte jeg en nål der. Da hun kom til kontrol, gjorde det stadig ondt, men nu vidste hun, hvor smerten sad, og det gjorde, at hun kunne holde den ud. Så hun kom af medicinen og kunne genoptage sin uddannelse.”

Så akupunktur virker. Til nogen ting og på forskellig vis. Og for Niels Bo Bøggild er det tydeligt, at antallet af læger i Dansk Medicinsk Akupunktur Selskab kunne være væsentligt højere, hvis tiden var til det.

“I dag udføres akupunktur mest af ikke-læger, for eksempel sygeplejersken eller jordemoderen. Men interessen blandt læger er der. Har du en klinik med fire læger, har tre lyst til at lære akupunktur men har ikke tid. Den sidste siger “aldrig i livet”, men tøver alligevel ikke med at henvise til akupunktur. Så jeg synes, det er sikkert at kalde selskabet en succes, når jeg i dag ser på, hvor udbredt akupunkturen trods alt er i det danske sundhedsvæsen. Det er blevet en naturlig del af vores medicinske bevidsthed.”

FAKTA: Niels Bo Bøggild

• Født 1941. Speciallæge i anæstesiologi, specialist i palliativ medicin samt nordisk diplom i avanceret medicinsk smertebehandling
• Var med til at stifte Dansk Medicinsk Akupunktur Selskab i 1974. Har været medlem af bestyrelsen ad flere omgange, og var fast underviser på selskabets kurser fra 1976 til 2019. Har tysk basisuddannelse i akupunktur fra Hanover, Berlin og Freudenstadt. Derudover det danske 120 timers diplom
• Klinisk uddannet på Hjørring Sygehus, Silkeborg Centralsygehus, Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet. Overlæge på Sydvestjysk Sygehus Esbjergs Anæstesi- og intensivafdeling samt Palliativt Team og Hospice
• Var med til at stifte Hospice Sydvestjylland samt Smerteklinikken og det Palliative Team for kræftramte patienter på Sydvestjysk Sygehus. Har derudover været konsulent for den Tværfaglige Smerteklinik i Give
• Gik på pension som 75-årig i 2015

FAKTA: Dansk Medicinsk Akupunktur Selskab

• Stiftet i 1974 på initiativ fra speciallæge i almen medicin og tropemedicin Ole Dahl og har i dag ca. 400 medlemmer
• Selskabet arbejder for, at medicinsk akupunktur ligestilles med anden lægelig behandling og repræsenterer den medicinske akupunktur politisk og over for myndighederne
• Medlemmerne er læger, tandlæger og dyrlæger. Fysioterapeuter, kiropraktorer, jordemødre og sygeplejersker samt udenlandske læger og studerende indenfor tandlæge-, dyrlæge- og lægestudiet kan optages som ekstraordinære medlemmer.
• Selskabet har siden 1976 udbudt kurser og har gennem alle årene haft gæsteoplæg af verdens mest fremtrædende medicinske akupunktører

FAKTA: Akupunktur

• Akupunktur er den gamle lægekunst at helbrede, forebygge eller lindre lidelser ved hjælp af tynde nåle stukket ind i bestemte punkter på kroppen.
• Arkæologer har fundet nåle til akupunktur af ben og sten, som kan dateres til 6.000 år f. Kr., men selve behandlingsformen stammer fra 'Den gule kejsers lærebog' fra cirka 200 f. Kr. Lærebogen er den ældste kendte kinesiske tekst om medicin.
• Akupunktur kommer til Europa i løbet af 1800-tallet, men bliver først udbredt for alvor i 1970erne, hvor også lægerne kaster sig over behandlinger med nåle.
• Vestlig medicinsk akupunktur kombinerer traditionel kinesisk akupunktur med nutidens viden om anatomi, fysiologi, patologi og evidensbaseret lægevidenskab.
• I dag kan alle kalde sig akupunktør og behandle folk fra gaden. Sundhedsstyrelsen har dog anbefalet, at patienter benytter sig af registrerede alternative behandlere (RAB), som har specifikke krav til grunduddannelse og regler for god klinisk praksis, herunder at der skal være stillet en diagnose af en læge. Læger, der benytter akupunktur til behandling, behøver ikke at være RAB.

Akupunktur er en gammel kinesisk behandlingsform, udviklet for flere tusinde år siden, hvor man ved indførelse af tynde nåle i huden kan påvirke kroppens evne til at ophæve ubalance og derved fremme helingsprocessen. I klassisk kinesisk akupunktur taler man om at opretholde en ligevægt i kroppens energi, kaldet Qi. Systemet er udviklet og forfinet over en lang tidsperiode til det vi i dag kender som TCM/Traditionel Kinesisk Medicin.

Af Tommy Sommer - Praktiserende læge

Formand for Dansk Medicinsk Akupunktur Selskab

Akupunktur har været kendt som behandlingsform i Europa siden middelalderen, men da Kina var et meget lukket samfund var det først i 1970'erne at vesten for alvor fik øjnene op for akupunkturens muligheder. Vestlige læger valfartede til Kina for at se, hvordan kinesiske kolleger bl.a. kunne operere med akupunktur som eneste bedøvelse. Stribevis af lægelige akupunkturselskaber blev etableret efter den tid, heriblandt Dansk Medicins Akupunktur Selskab i 1973. Hundredvis af danske læger har siden uddannet sig i brugen af akupunktur til stor gavn for deres patienter. Især praktiserende læger, men også mange speciallæger i f.eks. neurologi, anæstesiologi, gynækologi, kræftlæger og smerteklinikker har fundet at akupunktur kan være et effektivt supplement i deres behandling.

Frem til 2007 skulle akupunkturbehandling altid være under supervision af en læge. Siden da, har det været tilladt alle at give akupunktur. RAB ordningen blev indført i 2004 for at sikre et minimum af uddannelse blandt personer der udfører alternativ behandling uden for det danske sundhedsvæsen, oprindeligt helt uden sundhedsfaglig uddannelse.

Den medicinsk akupunktur har udviklet sig over de sidste 40 år og er i dag et lægeligt speciale i mange lande. Den betegnes som Vestlig Medicinsk Akupunktur, fordi den bygger på den vestlige opfattelse af lægevidenskab, vores nuværende viden om kroppens opbygning og funktioner. Ny forskning, i f.eks. nervesystemets funktion, har kastet lys over nogle af akupunkturens virkningsmekanismer. Den viden har gjort det muligt af lave meget mere specifik videnskab på dette område, som fortidens kinamand ikke havde en chance for at kende til.

I årtier har vi forbedret den medicinske og kirurgiske behandling i vores sundhedsvæsen. På trods af disse store fremskridt er der en række tilstande som vi ikke har nogen effektiv behandling for. Der være sig allergi, mange kroniske smertetilstande og senfølger efter kræftbehandling som træthed, mundtørhed, hikke, hedeture og nervebetændelse. Men skal danske læger overhovedet beskæftige sig med akupunktur? Har de ikke nok i deres eget, når der nu er så meget mangel på dem? Ligger akupunkturen ikke bedre uden for Det Moderne Sundhedsvæsen? Hvis man spørger patienterne vil mange ønske, at de kunne diskutere alternativ behandling med deres læge og at der var mulighed for at få denne behandling i sundhedsvæsnet. Mange steder findes den allerede. Op mod 75% af de danske fødeafdelinger har tilbudt akupunktur. Flere kirurgiske afdelinger har indført akupunktur som behandling af kvalme og opkastning efter operationer. Dette har vist sig at reducere komplikationer og afkorte indlæggelser. I kræftbehandlingen er der et
stort potentiale i den lindrende behandling.

Læger er uddannet til at stille diagnoser og behandle sygelige tilstande i krop og sjæl. En patient med ondt mellem skulderbladene kan have ”hold i ryggen”, der fint kan behandles med akupunktur, men kunne også have mavesår, dårligt hjerte, lungebetændelse, kræft eller sammenfald i ryggen, her er en diagnose vigtig. Som praktiserende læge oplever jeg ofte, at hvis patienterne får muligheden, så vælger de akupunktur frem for smertestillende tabletter.

Der er i dag stort fokus på sikkerhed i sundhedsvæsnet, det være sig både med hensyn til fejlbehandlinger, men også bivirkninger ved medicin. Begge dele kan have store omkostninger for såvel den enkelte patient som samfundet som helhed. Akupunktur er en billig behandlingsform og overvejende sikker. Der har dog det sidste års tid været mindst fire tilfælde af punkterede lunger, det ene med dødelig udgang. Derfor er det vigtigt at akupunktur udføres med den omhu den fortjener.

Vi mener at det danske sundhedsvæsen alt for længe har lukket øjnene for eksistensen af den lægelige/medicinske akupunktur, og dens muligheder. Man har dermed givet afkald på en effektiv, billig og ,i de rette hænder, sikker behandling. Det er på tide at komme ned fra elfenbenstårnet og indse at akupunktur er kommet for at blive, også i det moderne sundhedsvæsen.