Dagsorden Generalforsamling 2026 Dansk Medicinsk Akupunktur Selskab (DMAS) 

Søndag d. 19. april 2026 kl. 14-16 

Sted: Hotel Park, Viaduktvej 28, 5500 Middelfart

1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning. Ved Mette Hinnerup Jensen.
3. Forelæggelse til godkendelse af det reviderede regnskab. Ved Asger Poulsen.
4. Fastsættelse af kontingent:

Aktuelle kontingent er:

Ordinært medlemsskab: 650 kr.

Ekstraordinært medlemskab 450 kr.

Ikke erhvervsaktivt medlemsskab: 200 kr.

5. Forelæggelse af rapporter fra faste udvalg, herunder fra repræsentanter i LVS, de " Lægevidenskabelige Selskaber", "Tandlægeforeningen" og "Den Danske Dyrlægeforening".
6. Valg af bestyrelsesformand (lige år). Til formand kan alene vælges en læge med dansk læge-autorisation. 

Mette Hinnerup Jensen er på valg i år.

7. Valg af den øvrige bestyrelse:

På valg er:

Søren Torkil Svendstrup

Herudover er der ledige pladser i bestyrelsen efter følgende struktur: 

Dvs. der mangler en plads til bestyrelsesmedlem nr. 3, samt 6 og 7.

Annette Harreschou (Sygeplejerske) ønsker at stille op.

8. Valg af en revisor og en revisorsuppleant.
9. Valg af repræsentanter til LVS, de ”Lægevidenskabelige Selskaber, ”Tandlægeforeningen” og ”Den Danske Dyrlægeforening”.
10. Forslag, herunder forslag om udnævnelse af æresmedlemmer eller eksklusion af 

Forslag til vedtægtsændring:

Nuværende formulering:

§ 4. Medlemskab.

Som medlem af selskabet kan optages følgende: 

Ordinære medlemmer:
Læger, tandlæger, dyrlæger, jordemødre, kiropraktorer, fysioterapeuter og sygeplejersker - alle med dansk autorisation.

Ekstraordinære medlemmer:
Udenlandske læger, kinesiske læger med godkendt kinesisk lægeautorisation, tandlæger og dyrlæger med autorisation i deres hjemland og p.t. studerende her i landet. Endvidere landets medicinstuderende, veterinærstuderende efter 5. semester og tandlægestuderende efter 6. semester.

Æresmedlemmer:
På bestyrelsens forslag kan æresmedlemmer udnævnes på en generalforsamling.

Medlemmerne opdeles i søjler efter faglighed, således at der er følgende søjler:
1. Læger
2. Dyrlæger
3. Tandlæger
4. Fysioterapeuter
5. Kiropraktorer
6. Jordemødre
7. Sygeplejersker

Ændres til:

§ 4. Medlemskab.

Ordinære medlemmer:

Foreningen optager ordinære medlemmer, der har opnået dansk sundhedsfaglig autorisation udstedt af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Ekstraordinære medlemmer:
Udenlandske læger samt tandlæger og dyrlæger med autorisation i deres hjemland.

Ekstraordinære medlemmer kan ikke fremgå under punktet “Find en sundhedsautoriseret akupunktør” og de er ikke valgbare til bestyrelsen.

Æresmedlemmer:
På bestyrelsens forslag kan æresmedlemmer udnævnes på en generalforsamling.

Nuværende formulering:

§ 6. Bestyrelse.

• Selskabet ledes af en bestyrelse, der vælges på den ordinære generalforsamling.
  Valgbare er alene ordinære medlemmer.

Bestyrelsen består af:
· En formand.
· En næstformand.
· En kasserer.
· 7 øvrige bestyrelsesmedlemmer og 1 lægelig suppleant, 1 dyrlæge suppleant og en tandlæge suppleant.

Bestyrelsen konstituerer sig selv, bortset fra formandsposten, der vælges direkte af generalforsamlingen.
Bestyrelsesmedlemmerne og suppleanterne er valgt for 2 år.

Et bestyrelsesmedlem kan maximalt genvælges 2 gange i tidsmæssig rækkefølge.
Formanden kan maximalt genvælges 2 gange i tidsmæssig rækkefølge.

Imidlertid kan generalforsamlingen dispensere fra denne regel for valgbarhed af såvel formand som bestyrelsesmedlemmer.
Bestyrelsen kan oprette og nedlægge udvalg efter behov. Bestyrelsen afholder møder, når dette skønnes nødvendigt, dog mindst 4 gange årligt.
Formanden indkalder til bestyrelsesmøde, når denne finder det fornødent, eller når mindst tre bestyrelsesmedlemmer kræver det. Dagsordenen skal være udsendt en uge før mødedato. Indkaldelsen og dagsordenen skal være skriftlig.

Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst 3 læger (læger, tandlæger eller dyrlæger) er til stede og herudover formanden eller næstformanden er til stede. I tilfælde af stemmelighed gør formandens - i dennes fravær næstformandens - stemme udslaget.
Over bestyrelsens forhandlinger føres et referat, der underskrives af de i bestyrelsesmødet deltagende medlemmer. Det godkendte referat lægges på DMAS's hjemmeside.

Der er følgende struktur i bestyrelsen:

Formand (Læge) Næstformand (Læge)

Bestyrelsesmedlem
(Læge) 2. Bestyrelsesmedlem
(Tandlæge, og såfremt den ikke kan besættes inden for denne faggruppe, da skal den besættes af en læge) 3. Bestyrelsesmedlem
(Dyrlæge, og såfremt den ikke kan besættes inden for denne faggruppe, da skal den besættes af en læge) 4. Bestyrelsesmedlem
(Fysioterapeut, kiropraktor, jordemoder eller sygeplejerske - i tilfælde af ubesat post, da en læge, tandlæge eller dyrlæge) 5. Bestyrelsesmedlem
(Fysioterapeut, kiropraktor, jordemoder eller sygeplejerske - i tilfælde af ubesat post, da en læge, tandlæge eller dyrlæge) 6. Bestyrelsesmedlem
(Fysioterapeut, kiropraktor, jordemoder eller sygeplejerske - i tilfælde af ubesat post, da en læge, tandlæge eller dyrlæge) 7. Bestyrelsesmedlem
(Fysioterapeut, kiropraktor, jordemoder eller sygeplejerske - i tilfælde af ubesat post, da en læge, tandlæge eller dyrlæge)

Bestyrelsen kan vælge at tilvejebringe kurser som er forbeholdt og tilpasset specifikke faggrupper. Desuden kan bestyrelsen nedsætte et lægefagligt råd som sikrer den medicinske tilgang til akupunkturen.

Der skal vælges en kasserer blandt bestyrelsesmedlemmer.
Der skal være et flertal af læger (læger, tandlæger og dyrlæger) tilstede i bestyrelsen ved afstemninger eller vedtagelser.

Ændres til:

§ 6. Bestyrelse.

• Selskabet ledes af en bestyrelse, der vælges på den ordinære generalforsamling.
  Valgbare er alene ordinære medlemmer.

Bestyrelsen består af:
· En formand.
· En næstformand.
· En kasserer.
· 7 øvrige bestyrelsesmedlemmer og 1 lægelig suppleant, 1 dyrlæge suppleant og en tandlæge suppleant.

Bestyrelsen konstituerer sig selv, bortset fra formandsposten, der vælges direkte af generalforsamlingen.
Bestyrelsesmedlemmerne og suppleanterne er valgt for 2 år.

Et bestyrelsesmedlem kan maximalt genvælges 2 gange i tidsmæssig rækkefølge.
Formanden kan maximalt genvælges 2 gange i tidsmæssig rækkefølge.

Imidlertid kan generalforsamlingen dispensere fra denne regel for valgbarhed af såvel formand som bestyrelsesmedlemmer.
Bestyrelsen kan oprette og nedlægge udvalg efter behov. Bestyrelsen afholder møder, når dette skønnes nødvendigt, dog mindst 4 gange årligt.
Formanden indkalder til bestyrelsesmøde, når denne finder det fornødent, eller når mindst tre bestyrelsesmedlemmer kræver det. Dagsordenen skal være udsendt en uge før mødedato. Indkaldelsen og dagsordenen skal være skriftlig.

Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst 3 læger (læger, tandlæger eller dyrlæger) er til stede og herudover formanden eller næstformanden er til stede. I tilfælde af stemmelighed gør formandens - i dennes fravær næstformandens - stemme udslaget.
Over bestyrelsens forhandlinger føres et referat, der underskrives af de i bestyrelsesmødet deltagende medlemmer. Det godkendte referat lægges på DMAS's hjemmeside.

Der er følgende struktur i bestyrelsen:

1. Formand (Læge) 
2. Næstformand (Læge)
3. Bestyrelsesmedlem (Læge)
4. Bestyrelsesmedlem (Tandlæge, og såfremt den ikke kan besættes inden for denne faggruppe, da skal den besættes af en læge) 
5. Bestyrelsesmedlem (Dyrlæge, og såfremt den ikke kan besættes inden for denne faggruppe, da skal den besættes af en læge)
6. Bestyrelsesmedlem (Ordinært medlem)
7. Bestyrelsesmedlem (Ordinært medlem)
8. Bestyrelsesmedlem (Ordinært medlem)
9. Bestyrelsesmedlem (Ordinært medlem)

Bestyrelsen kan vælge at tilvejebringe kurser som er forbeholdt og tilpasset specifikke faggrupper. Desuden kan bestyrelsen nedsætte et lægefagligt råd som sikrer den medicinske tilgang til akupunkturen.

Der skal vælges en kasserer blandt bestyrelsesmedlemmer.
Der skal være et flertal af læger (læger, tandlæger og dyrlæger) tilstede i bestyrelsen ved afstemninger eller vedtagelser.

Se med, når vi deler ud af vores viden inden for akupunktur.

Webinar om akupunktur og fibromyalgi:

Download

På YouTube kan du finde små gratis undervisnings-film, som er produceret af DMAS:
https://www.youtube.com/@dmas1974

Årstal ukendt: Speciallæge i Almen medicin og tropemedicin Ole Dahl

2000 Speciallæge i neurologi Ruth Kirkeby

2005 Læge Bjarne Holm

2007 Dyrlæge Steen Dirch Poulsen

2007 Speciallæge i almen medicin Peer Walther Hansen

2011 Speciallæge i almen  medicin Peter Strøm

2014  Speciallæge i almen medicin Elsebeth Lægaard

2020 Speciallæge i anæstesi Niels Bo Bøggild

2025 Læge Niels Jacob Bang- Nielsen

Mette Jensen (formand, repræsentant for visionsudvalget og klinikudvalget):
Er speciallæge i almen medicin og har egen akupunkturlæge-klinik i Fredericia, hvor hun arbejder fuld tid med akupunkturen. Hun interesserer sig meget for den praktiske anvendelse af akupunkturen.

Elsebeth Lægaard (næstformand)(repræsentant for Lægevidenskabelige Selskaber og uddannelsesudvalget):
Er speciallæge i almen medicin og brænder for undervisning og formidling omkring akupunkturen. Hun har tidligere også været formand for DMAS og arbejder 1-2 dage om ugen i egen akupunkturlæge-klinik i Skibby.

Helle Johannsen (

Lian Chen Tving 

Ming Chen (læge-suppleant)  Speciallæge og overlæge i Klinisk Mikrobiologi og klinisk lektor på Syddansk Universitet. Har læst Traditionel Kinesisk Medicin (TCM) og senere moderne medicin i Kina. Efterfølgende har han taget en dansk lægeuddannelse. Har arbejdet deltids med TCM og akupunktur i det sidste 31 år i Danmark.

Akupunktur er ikke altid en hurtig løsning

Effekten af behandlingerne ”summer op” over tid. Det betyder at resultatet af behandlingerne kan føles som tre skridt frem og et tilbage, men selv den gangart bliver jo til fremdrift.

Selvfølgelig er der mennesker, der har komplet lindring af deres symptom efter en enkelt behandling. Som regel sker det hvor problemet ikke har bestået i særlig lang tid.

Hvis der skal ske varige ændringer af et kronisk problem, kræver det som regel en række behandlinger. Variationerne fra problem til problem og fra person til person er store. Helst vil jeg se et resultat, der kan bygges på allerede fra først behandling, men nogle gange skal der et par behandlinger til for at finde den helt rette diagnose og punktkombination.

Det kan være frustrerende hvis for eksempel en 30% reduktion i smerteintensitet efter første behandling kun varer ved et par dage eller endda timer. Men det er netop det resultat, de næste behandlinger skal bygge på. Ved anden behandling vil smerten typisk mindskes yderligere, lindringen vare længere.

Positive bivirkninger ved akupunkturen

Og der er mulighed for positive bivirkninger til akupunkturen. Problemer, som du har kæmpet med så længe, at du ikke længere nævner dem for din læge kan pludselig forsvinde lige så stille. Og når de gør det, ved du at akupunkturen virker:

Du får mere energi

Mere overskud til dine daglige gøremål. Du er måske mindre træt efter arbejde og kan finde overskud til motion.

Efter min egen første akupunkturbehandling kom jeg ud af en træthedståge, der havde varet så længe at jeg havde glemt, hvordan det var at HAVE energi og ikke konstant tænke på hvornår jeg igen kunne få lov til at sove.

Du sover bedre om natten

De fleste, der begynder at få akupunktur, oplever at de sover dybere, vågner færre gange i nattens løb og derfor vågner mere udhvilede.

Og at du ikke vågner på grund af smerter, hver gang du vender dig, gør da heller ikke noget.

Maven fungerer bedre

Når kroppen kommer i balance, kommer fordøjelseskanalen med. Selv uden at behandlingen er rettet mod forstoppelse eller halsbrand kan du opleve at irriterende symptomer fra mave og tarme fordufter.

En patient, der fik behandling mod stress og stor træthed oplevede at de hæmorroider, hun havde haft i 20 år (og ikke fortalt mig om), forsvandt efter første behandling.

Du bliver mere opmærksom

Du bliver opmærksom på din egen krops signaler, som for eksempel den spænding du er lige ved at bygge op i nakken, når du sidder dårligt ved computeren.

Dine sanser fungerer i et helt nyt gear; og du lægger mærke til smage, dufte, og musik med en helt ny intensitet.

Du lægger mærke til dine følelser

Til hverdag synes følelserne, der er lidt besværlige, at lade sig pakke af vejen rundt omkring i kroppen. Irritation kan vise sig som forstoppelse, overbelastning som skuldersmerter og sorg som stakåndethed.

Akupunktur skræller problemet, lag for lag. Så hvis en følelse ligger til grund for et fysisk problem må du være forberedt på at blive bragt i kontakt med den.

Du føler dig mindre stresset

Årsagen til stress kan akupunkturen jo ikke gøre noget ved, men du bliver meget bedre til at håndtere den. Ikke ved at blive bedøvet, som ved beroligende midler, men ved at blive i stand til at tænke klarere over det, som stresser. Din tærskel for at lade dig gå på flytter sig – opad.

Case 1: Lumbal diskusprolaps

Case 2: Cervikal diskusdegeneration og rodkanalsstenose

Case 3: Svær artrose i højre hofteled

Case 4: Reumatoid artritis i håndled

Case 5: Akupunktur mod dyspnø

Case 6: Akupunktur til svingende moderat hypertension

Case 7: Nældefeber/urticaria

Case 8: Svær Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL)

Har du selv en interessant patienthistorie, send den til: redaktor@dmsfa.dk.

Her følger cases:

Effektiv behandling af lumbal diskusprolaps

45 årig mand henvender sig med krampagtige smerter i venstre balde og ben ud til storetåen. Kan ikke sove på ryggen herfor.

Har en lang historie med svag lænd og lændehold, og var 9 år tidligere følelsesløs fra hofter og ned i flere måneder. Knætraumer har givet menisklæsioner i begge knæ.

Objektivt findes negativ Lasegue på begge sider, naturlig kraft og reflekser i begge ben. Ingen ømhed af lænd. Der findes triggerpunkter i et enkelt område i begge balder, men tryk her udløser ikke smerter. Der palperes flere fortættede områder i venstre Galdeblære og Blære kanaler.

Tungen: Lidt rødlig og har en tynd belægning.

Pulsen: Svækket svarende til Nyre positionen på højre side.

De venstresidige Galdeblære og Blære kanaler løsnes med GB 40(t)+el*, 30(r), 31(r), 34(r), SJ/TB 5(r)+el, BL 37(r)+el, 58(r)+el, to ømme punkter i hofter(r), og Nyrer styrkes med KI 3(t).

Ved næste behandling er smerterne betydeligt mindre. Der foreligger nu resultat af MR scanning som viser stor diskusprolaps L4-5, som trykker på venstre L5 nerverod.

Behandlingen ændres til BL 40(t), BL 23(t)+ TDP varmelampe, og Huatuojiaji extrapunkter fra L3 til 5(r)+el +TDP.

Herefter er der fortsat god fremgang. Pt. kan nu sove på ryggen og er ophørt med smertestillende medicin. Den krampagtige fornemmelse er afløst af periodisk kildren. Puls og tunge er normaliseret.

Der gives en behandling til som ovenfor og pt. afsluttes.

Diagnoser: diskusprolaps på grund af svækket Nyre energi og stagnation i venstre GB og BL meridianer.

Forløb: godt to år senere siden oplyser pt., at der ikke været større problemer med lænd og hofter siden behandlingen. Blot muskelstivhed enkelte morgener. Holder sig i gang med yoga.

Diskussion: ovenstående behandling af lumbal diskusprolaps med brug af Huatuojiaji extra punkter fra et niveau over til et niveau under diskusprolapsen forstærket med el stimulation og TDP varmelampe, plus styrkelse af lænden med BL 23 også med varme, og med BL 40, har jeg haft gentagne gode erfaringer med. Selv hos en ung mand med to diskusprolapser på én gang. Behandlingen skal naturligvis indledes med en første gang med udløsning af relevante triggerpunkter og med at løsne op for de relevante kanaler, her BL og GB. DU/Governing kanalen kan også inddrages.

Jeg anbefaler det som en effektiv standardbehandling til lumbal diskusprolaps.

Niels Jacob Bang-Nielsen.

*
(t) står for tonificerende behandling med let nålestimulation, og (r) står for
reducerende eller løsnende behandling med kraftigere
nålestimulation.

Behandling af patienten fra denne kasustik  

Case 2:

Cervical discusdegeneration og rodkanalstenose

46-årig kvinde, kontorassistent, med smerter i venstre side af nakken med tunge paræstesier bagpå venstre overarm, ned gennem underarmen og ud i 1. og 2. finger.

Mange års stress og dårlig arbejdsstilling ved computer. Sovet dårligt gennem 1 ½ år med opvågnen ud på natten på grund af paræstesierne. Arbejdsbetinget skade er anmeldt. Oplever ikke klimafølsomhed.

Tidligere håndboldsspiller gennem 30 år.

15.10.15 viser MR scanning af columna cervicalis discusdegeneration mest udtalt i niveauerne C5/6 og C4/5. I begge niveauer er der venstresidig rodkanalstenose på grund af uncovertebral artrose, mest udtalt C5/6. Medulla cervicalis er normal. Knoglemarven er normal.

Får fysioterapi og smerten letter noget ved massage. Tar Panodil og Tramadol.

Tungen: Bleg og tynd som det ses ved svækkelse af blodets evne til at ernære væv. Pulsen er tynd og spændt som ved smerter.

Diagnose: Kronisk Bi-syndrom, formentlig med ødem og/eller inflammation i rodkanaler C4/5 og C5/6.

Plan: 1)reducere ødem/inflammation lokalt og lette nakkesmerter. 2) Lette paræstesier og smerter i venstre arm. 3) harmonisere knoglevæv. 4) styrke ernæring af væv og fremme søvn

Punkter: til 1) udløse triggerpunkter. Huatuojiaji(extra) C4-7 med TDP varmelampe og el stimulation, BL 60(r), SI 3(r), GB 39(r), LR 3(r).

Til 2) SI 10(r), 11(r), 12(r). Alle punkter under 1) og 2) kun på venstre side.

Til 3) KI 3(t).

Til 4) SP 6(t).

Forløb: efter 8 behandlinger er der kun minimale gener tilbage. Ser patienten igen efter 1 ½ måned på grund af genopblussen af nakkesmerter, mens paræstesierne har holdt sig væk. Arbejdsstillingen er rettet og patienten arbejder på let nedsat tid, men hun bør nok overveje skift af arbejde.

Niels Jacob Bang-Nielsen

Case 3:

Svær artrose i højre hofteled

88-årig velbevaret kvinde med svær arthrose i højre hofteled. Smerter fra hofteområdet med udstråling ned lateralt på låret og en smule ned på crus. Udtalt smertebetinget bevægeindskrænkning. Går med rollator. Kan kun ligge på ryggen i få minutter, da det provokerer smerten. Oplever ikke følsomhed for vind, kulde og fugtigt vejr.

Røntgen af hofter viser højresidig hofteledsartrose i meget udtalt grad. Venstre hofteled er normalt.

Røntgen af columna thoracolumbalis viser svær dextrokonveks thoracolumbal scoliose med halisterese.

Dobbelt coronar bypass operation 13 år siden. 3 år siden opereret for mitralinsufficiens. Fik hjertestop efter operationen. På grund af dette frarådet at få hofteprotese. Har i øvrigt stent i højre a. illiaca, og karproteser i begge ben.

Objektivt: svær smertebetinget bevægeindskrænkning i højre hofte. Udtalte myoser i højre glutealregion og udtalt ømhed ned lateralt på lår.

Diagnose: kronisk Bi-syndrom i højre hofteled.

Plan: 1) udløse triggerpunkter. 2) Fjerne stagnation og inflammation i hofteområdet. 3) Styrke knogler og led.

Punkter: til 1) triggerpunkter i hofte region og på lår.

Til 2) på højre side: LR 3(r), GB 29(r), 30(r), 31(r), ST 36(t), LI 4(r)

Til 3) venstre KI 3(t)

Der suppleres med TDP varmelampe over hoften.

Forklaring: LR 3 + LI 4 reducerer muskelspænding. GB punkterne er lokalpunkter som løsner stagnation af qi og blod, men GB 31 forbygger også invasion af klimatiske faktorer. ST 36 + LI 4 dæmper inflammation. KI 3 styrker Nyrer og dermed knogler og led.

Forløb: efter 7 behandlinger kun minimale hoftesmerter tilbage. Godt to måneder efter endt behandling set igen for facetled syndromer. Effekten af hofte behandlingerne holder fint, bortset fra et enkelt nyt triggerpunkt.

Niels Jacob Bang-Nielsen

Case 4:

Reumatoid artritis i håndled

76-årig kvinde, tidligere bankkasserer, med smerter og hævelse i begge håndled.

Har haft reumatoid artritis gennem 8 år og får nu Prednisolon 5 mg x 1 og Pinex 1 g x 2. Har prøvet Metotrexat, men fik kvalme og opkastninger, og har også prøvet biologiske midler i form af Humira, som gav et universelt kløende exantem.

Lumbal diskusprolaps 1985. Mb. Bechterew 1986. 2012 konstateret Castlemans disease. 2014 nyresvigt, formentlig på grund af Metotrexat. 2014 højre collum femoris fraktur, osteosyntese. 2016 højre hofte alloplastik. 2017 osteoporose, hvorfor D-vitamin og injektion Prolia 2 x årligt. Har endelig gastrit og får Pantoprazol 40 mg x 1.

Håndleddene er hævede, ømme og moderat varme, men uden rødme.

Tunge: let blålig.

Puls: let spændte

Hoveddiagnose: Kronisk Bi-syndrom med svækket Nyre Qi og Yin.

Plan: dæmpe den moderate kroniske autoimmune inflammation i håndled, og styrke immunforsvaret generelt.

Punkter: KI 3(t), ST 36(t), LU 7(r), LI 4(r), SJ 5(r) mod PC 6(r).

Forklaring: KI 3 styrker Nyrer og dermed knogler og led. KI 3 + ST 36 styrker Qi og Blod og dermed immunforsvaret generelt. ST 36 + LI 4 dæmper inflammation, LU 7 + LI 4 er et Luo -Yuan par og styrker qi og blod cirkulation i hånden, SJ 5 harmoniserer synovialis, ledkapsel og sener, SJ 5 og PC 6 er både lokalpunkter for håndled, og åbner henholdsvis extrakanalerne Yang Wei og Yin Wei og regulerer dermed omsætningen af Yang energi og Yin ernæring i intercellulærvæsken.

Forløb: efter 4 behandlinger tydelig reduktion af hævelse og smerter i håndled. Fik i alt 9 behandlinger med stabilisering af resultatet. Forløbet kompliceret af smerter i højre skulder som også skulle behandles, virus gastrit som fik symptomerne til at blusse op, og overbelastning af håndled med tunge indkøbstasker.

Niels Jacob Bang-Nielsen

Case 5:

Akupunktur mod dyspnø

43-årig kvinde under ophold på hospice, hvor hun tilbragte sin sidste tid. Hun var meget svært plaget af dyspnø pgra lungemetastaser fra en GI-cancer, hvor primærtumor ikke var fundet. Tålte ikke Røde dråber, da disse gav en paradoks reaktion med hjertebanken og øget dyspnø.

Pt. ønskede så lidt morfika som muligt pga den sederende effekt. Nasalilt.

Før akupunktur: Respirationsfrekvens 30 og brug af auxillære respirationsmuskler.

Efter brug af ShenMen og Lunge på øret suppleret med Ding Chuan (ekstrapunkter 1/2 cun lateralt for processus spinosus Th1): Effekt varende op til et par timer med betydelig subjektiv bedring og fald i RF til 20.
Ikke nogen mirakler, men når pt. er så forpint, har lidt også ret - Og effekten af Ding Chuan svarer så nogenlunde til effekten af røde dråber...

Karen Malle

Case 6:

Akupunktur til svingende moderat hypertension

52-årig kvinde, lærer, som henvender sig efter at hun gennem 3 år har fået Losartan 50 mg x 1 for en svingende moderat hypertension uden den store effekt. Hun ønsker ikke yderligere medicinering, men er nervøs for det svingende blodtryk. BT måles til 158-170/104-108 siddende, puls 72.

Kan blive træt og må fx pludseligt afbryde motionsløb, og i forbindelse med trætheden er der ofte en tung hovedpine. Haft nattesved gennem et års tid, og gennem ½ års tid udsættende og langvarige menstruationer. Men hun er også kuldskær med kolde fødder. Lænden er stiv og svag, og der er knæsmerter ved løb og ved gang ned ad trappen om morgenen. Lidt urininkontinens ved hoste og løft, og eventuelt anfald af imperiøs afføringstrang. Er generelt svimmel med en elendig hukommelse og har koncentrationsbesvær.

Disse symptomer peger på en svækket Nyre Qi/Yang, som gir træthed, smerter i lænd og knæ, besvær med at kontrollere vandladning og afføring sufficient, og hjernen næres ikke godt nok. Nattesveden skyldes dog Yin svækkelse i klimakteriet.

Dette understreges af, at hun fik et chok 21 år gammel, da faderen begik selvmord. Et halvt år efter døde moderne af kræft. Siden da ændredes patientens personlighed til en mindre robust, og hun har nu let til gråd og kan få palpitationer. Chok udtømmer Nyre Qi.

Tungen er tynd og let rødlig. Pulsen er generelt tynd og dyb, og Nyre positionerne er svage.

Diagnosen må være Nyrer Svækket, både Qi/Yang og Yin. Nyre og Lever er tæt forbundne så der optræder en sekundær svingende Lever Qi Stagnation som gir hypertensionen.

Behandles med punkterne KI 7 og 6 på hver sin side, og Ren 4 og 6, for at styrke Nyrerne. Du 20 for hjernen, og LR 3, ST 36 og LI 11 for hypertensionen.

Efter 5 behandlinger ligger BT på 120-136/76-90, puls 72, og hun føler sig mere psykisk stabil med bedret hukommelse og koncentration.

Niels Jacob Bang-Nielsen.

Case 7:

Nældefeber/Urticaria

54-årig mand henvender sig med urticaria som kommer og går på underarmes volarsider, mellem ulnare fingre og opadtil på ryg. Der er kløe og desuden dermografisme.Patienten spiser meget krydret mad.

Tunge: let rød med tynd hvidlig belægning.

Pulse: let påskyndet. Hø. side en anelse glat.

Diagnostiske overvejelser: Når et hudfænomen kommer og går tyder det på at det kan provokeres af ydre faktorer, som fx indeklima som air condition,  og træk og vind, der kan invadere hud og underhud og fremkalde inflammation. Rødme og hævelse som i urticaria paplerne tyder på varme og fugt i kroppen, som stiger opad. En diæt med meget krydret mad gir gastrointestinal varme og forstyrrer mave-tarm kanalens væskeomsætning. Resultatet er ophobning af varme og fugt, som afspejles i en rød og belagt tunge og en påskyndet puls med en ”glat” kvalitet.

Diagnosen  bliver derfor fugt/varme ophobning gastrointestinalt, eller kinesisk medicinsk i Mave og Milt,  og  invasion i hud af ydre patogene faktorer.

Behandlings plan: uddrive ydre patogene faktorer, og fjerne varme og fugt gastrointestinalt, sammen med kostændring.

Punkter: LI 11 som er effektiv mod fugt og varme, LI 4 som rydder op efter ydre patogene faktorer , SP 6 som regulerer mave-tarm kanalen, SP 10 som er et empirisk punkt ved urticaria, og ST 36 som styrker mave-tarm funktionerne.

Forløb: efter 3 behandlinger er urticaria væk, og dermografismen aftaget.
Niels Jacob Bang-Nielsen.

Case 8:

Svær Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL)

88-årig kvinde som henvender sig for KOL med svær dyspnø.

Fik konstateret KOL for 5 år siden. Har nu kun 50% af lungefunktionen tilbage. Har svært ved at få luften i bund. Lidt hoste med gullighvidt expectorat om morgenen. 

Medicin: Spiolto Respimat 2 pust x 2, Airomir 2 pust p.n., Furix 40 mg x1.

Er tidligere sygehjælper. Var storryger til for 3 år siden. Har støttestrømper på grund af ødemer.Har ingen klager fra øvrige organsystemer. Er overvægtig.

Tunge: noget rødlig uden belægning.Puls: let svækket svarende til Lunge positionen. Svag svarende til Nyre Yin positionen.

Diagnostiske overvejelser: KOL med dens obstruktioner i de mindste luftveje og alveoledestruktion er ensbetydende med en svækket Lunge på både funktionssiden (qi) og på vævssiden (yin), og det svarer til den svækkede Lunge puls. Derfor den svære dyspnø. Desuden hoste med expectorat på grund af svækket optransport af slim fra bronchierne. Nyrernes energi er ifølge kinesisk medicin nødvendig for at den ilt lungerne har optaget bliver trukket ned i kroppen og sendt ud i den generelle energiomsætning; den oxidative metabolisme. Nyre yin er svækket, hvilket fremgår af pulsen og den rødlige tunge uden belægning. En svækkelse af Nyre Yin medfører også en svækket Nyre Qi. Derfor fornemmelsen af ikke at kunne få vejret i bund, og ødemer i benene. 

Diagnose: Lunge qi og yin svækket. Nyre yin og Qi svækket.

Behandlingsplan: 1) hæmme KOL’s kroniske inflammation i lungerne, 2) styrke Lunge Yin(væv) og Qi(metabolisme), 3) dæmpe hoste, 4) fjerne ødemer, og 5) styrke Nyrer(konstitution).

Punkter: til 1): BL 12(r)*, ST 36(t), LI 4(r). Til 2): BL 13(t), Ren/CV 17(n). Til 3): LU 7(r), 5(r). Til 4): SP 9(r). Til 5): KI 4(t) som  er velegnet til at trække lunge qi ned i kroppen.

Forløb: 4 behandlinger i alt. Behandlingen måtte afbrydes på grund af Corona nedlukning. Min konsultation ligger i en høj kælder, hvortil der er 5 trin ned. Efter første behandling måtte patienten stå og puste et pænt stykke tid på hvert trin for at komme op fra konsultationen. Efter 4. behandling tog hun trappen op uden stop.

Niels Jacob Bang-Nielsen.

* (r) står for reducerende nåleteknik. Kraftig roterende nålestimulation. (t) står for tonificerende nåleteknik. Kortvarig nålestimulation med kun let rotation. (n) står for neutral nålestimulation midt mellem (r) og (t).

Referat af Generalforsamlingen den 15.04.15

Dagsorden:
Korrektion til dagsordenen, punkt to korrigeres, Hanne Schmidt er referent som vanlig.
Indledningsvist mindes seks bortgåede forhenværende medlemmer. Per Evald Hansen, Susanne Theil Mogensen, Felix Mann, Per Jensen, Stig Ketelsen og John Nygaard Hansen
Bo Bøggild fremlægger mindeord omrkring Per Evald Hansen.
Elsebeth Lægaard fremlægger mindeord omkring Susanne Tegl Mogensen
Mette Jensen fremlægger mindeord omkring hendes far Per Jensen.
Per Walther Hansen fremlægger mindeord omkring Felix Mann

1. Valg af dirigent
Peter Strøm er foreslået, vælges.
Generalforsamlingen er indkaldt med lovlig varsel, der er udsendt brev til medlemmerne på mail og annonceret på selskabets hjemmeside 30 dage før afholdelsen af generalfor-samlingen.

2. Valg af referent
Korrektion til dette punkt, da Hanne Schmidt som vanlig er referent

3. Formandens beretning
Beretningen kan læses i Årsskriftet.
Karen Malle har deltaget i ICTMART kongressen i Istanbul, syntes ikke det var en fantastisk kongres. Blev inviteret til møde i London af Mike Cummings. Medlemstallet var i starten af året 624 ved udgangen af året 604, 11 nye og 33 udmeldte
Insprireret af Londonbesøget fik DMSfA et tilbud fra det britiske selskab (BMAS) om, at. vores selskab kunne være assosieret med deres selskab, hvilket indebærer, at alle vore medlemmer kan frekventere kurserne i Englad. Der forespørges, om det er muligt at få det britiske blad B-MAS tilsendt pr. mail. Karen Malle vil rette henvendelse til Mike Cummings herom.
Beretningen vedtaget.

4. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab ved Dan Kryh
Nettoomsætningen er mindre - begrundet i færre udbudte kurser, udgifterne er tilsvarende mindre., hvilket medfører et overskud på ca. 4o.ooo.
Jubilæumsfesten og hjemmesiden er tunge byrder i regnskabet.
Der er en forskydning i indtægterne, da kurserne falder forskelligt og går på tværs af 2 – 3 regnskabsår, dette gør det vanskeligt at gennemskue.
Alt i alt en fremgang i egenkapitalen til kr. 5o1.581.
Indtjening på kurser: Det Palliative kursus gav et underskud på kr. 1700, Akupunktur
modulkurus gav et overskud på kr. 99.ooo, akupunktur II gav et overskud på kr. 13.ooo,
jubilæumskurset gav et underskud på kr. 53.ooo og øreakupunkturkurset gav et overskud på
kr. 35oo
Regnskabet godkendes

5. Fastsættelse af kontingent:
Foreslår uændret kontingent, aktive kr. 65o, passive kr. 2oo, ekstraordinære medlemmer
kr. 2oo
Der opkræves kontingent via lægeforeningen.
Kontingentfastsættelsen godkendes.

6. Forelæggelse af rapport fra faste udvalg
Tommy oplyser, at det ikke hedder Dansk Mecinsk Selskab, men De Lægevidenskabelige Selskaber eller LVS.
Dansk Dyrlægeforening. Der er gang i akupunkturuddannelserne. Den internationale veterinære forening afholder kursus, der er i fem moduler, afholdes i år i Danmark i samarbejde med den øvrige del af Norden.
Dyrlægeforeningen i Danmark afholder indmellem et kursus.
Dansk Tandlægeforening. De kliniske retningslinier er kommet. Klienterne inddeles i grønne, røde og gule patienter, en inddeling om behandlingshyppiged, dette er et politisk krav.
Uddannelsesudvalg. Igang med at udvide 120- timers kursus til kursus på 200 timer. ICMART kommer forhåbentlig snart med en anbefaling på en uddannelse på 200 timer.
Der er Modulkursusundervisning i Skanderborg og Skibby med opgaver, praktik og eksamen. Der er planlagt nye modulkurser til efteråret.
Der er planlagt begynderkursus i øst og vest, palliativt kursus og øreakupunkturkursus.
Der er afholdt møde for medicinstuderende i Syddanmark og København, kontakter søges i
Århusområdet.
Sundhedsstyrelsen har besluttet, at man fra 1. april ikke kan være RAB-registreret det hed-
der nu sundhedsregistreret.
Sygesikringen Danmark giver tilskud til autoriseret sundhedspersonale
Det faldende medlemstal diskuteres, ”fødekæden” drøftes og forsamlingen opfordrer
uddannelsesudvalget til at øge antallet af mellemkurser (ex. Samoskurset) der er for stort et
spring fra begynderkurset til modulkurset. PS overvejer at tilbyde en uddannelse i
kinikken, vil komme med et et udspil til uddannelsesudvalget senere på året.

7. Behadling af indkomne forslag
A.Formanden fremægger forslag om at omdøbe selskabets navn til DMAS (Dansk Medicinsk Akupunkturselskab, på engelsk Danish Medical Acupuncture Society. Det nye navn kan tvangfrit og med samme forkortelse oversættes til engelsk. Der diskuteres for og imod. Forkortelserne DMSfA har altid været en besværlig og ikke mundret forkortelse. Selskabet rettter kontakt til hjemmesidefirmaet om, at det skal være muligt, at når man googler DMSfA linker man automatsk til det nye navn og omvendt. Domænenavnet er reserveret Der stemmes herom. Forslaget godkendes.

B. Der fremlægges forslag om, at andre sundhedsprofessioner end de, der allerede er
medlemmer (dyrlæger, tandlæger og læger) på særlige betingelser kan optages
som medlemmer med særlige betingelser.
Karen Malle anfører, at en af grundene er, at andre faggrupper synes at kurserne i DMSFA
er af høj standard.
Det gælder om at bevare ”fødekæden”, hvorfra vi kan rekrutere kursister.
De nuværende vedtægter gennemgås og der er allerede nu muligheder for, at man kan
optages som ekstraordinært medlem. Vi har allerede den mulighed, og ændringen har
medført fire højtkvalificerede nye medlemmer. Der er flere som søger, bl.a. højtkvalifi-
cerede sygeplejersker. De fremføres, at man bør understøtte det tværfaglige arbejde.
Forslaget diskuteres. Vi har medlemmer på særlige betingelser, men disse har
ikke stemmeret.Vi bør på kurserne bevare niveauet på et højt fagligt, lægeligt
niveau, for ikke at skræmme lægerne væk og ikke ændre niveauet for at tiltrække andre
faggrupper.
Vi har allerede nu vedtægter, der siger at andre faggrupper kan deltage i vore kuser.
Der stemmes om forslaget: l imod, 12 for, 7 stemmer for hverrken for eller imod.
Forslaget er vedtaget.

8. Diskussion og implementering af formålsparagraffer. Punktet hører ikke til på denne dagsorden.

9. Valg af bestyrelsen
Mette Marie Nodentoft genopstiller og Dan Kryh genopstiller. Begge genvælges
Bestyrelsens forslag til den vaccante plads er Lian Tving.
Lian Tving fortæller om sin baggrund for at stille på til bestyrelsen. Lian vælges.
Valg af suppleant: Mette Jensen har stillet sig til rådighed. Mette vælges.

10. Valg af revisor og revisorsuppleat. Peter Strøm er foreslået. Genvælges. Revisorsuppleant:
Orla Korslund er foreslået, vælges.

11. Valg af repræsentant til LVS Tommy Sommer fortsætter sit hverv i LVS.
Birgitte Langvad, dansk dyrlægeforening og tandlægerepræsentant Jens Benzon Bang,
genvælges.
12. Eventuelt.
Tak til Peter Amhild for indsatsen i bestyrelsen igennem det seneste år
Peter strøm takkerfor god ro og orden.
Karen Malle takker for god ro og orden

Middelfart den 18.04.15

Foreningen udsender flere gang om året et elektronisk nyhedsbrev.
Du kan læse eller downloade dem her nedenfor:

		Årsskrift 2021 Temaer: Glade patienter – mindre medicin!, Hvorfor lære om meridianerne?, Om senfølger efter Covid-19, National klinisk retningslinie behandling af hovedpine, Om øreakupunktur og trykakupunktur i øret, Stik mod thorax-regionen og regler, TCM Oncology, Akupunktur og angst hos børn, Akupunkturbehandling af dyr... m.m.
		Årsskrift 2020 Temaer: Sikke en foranderlig tid vi lever i, Udarbejdelse af retningslinje for ikkemedicinsk behandling af hovedpinesygdomme, Akupunktur i tandlægepraksis, Foredrag om Fascial Lines, Covid-19 senfølger fra et akupunktur perspektiv, Akupunkturbehandling for senfølger af Covid-19, Akupunktur til sundhedspersonale under Covid-19 i England, Akupunktur til palliative patienter... m.m.
		Årsskrift 2019 Temaer: Akupunktur er behandling, Nordisk Medicinsk Akupunktur Konference (NMAC), Undervisning: Doctor Jenny fra New Zealand »has it all«, Om forskning og forskellige rationaler, Dansk forskning om hedeture, Søgning på pubmed.com og JCM, Om Cupping... m.m.
		Årsskrift 2018 Temaer: Nu må det snart være på tide …, Indtryk fra en studietur til Kina, Dr. Tan’s Balance Method, Forskning siden sidst, publiceret i 2018, Case trigeminus neuralgi og egen behandling... m.m.
		DMAS nyhedsbrev vinter 2018-1 Temaer: Nytårsudsalg / kurser, indkaldelse til generalforsamling, "Er der tøj på den kejser?"... m.m.
		Årsskrift 2017 Temaer: "Safety First", Samling af de lægelige akupunkturklinikker, Lægelige akupunktører og tilskud, Forskning i akupunktur og patienter med cancer, Akupunktur som behandling til hedeture, Cases om akupunktur til mennesker samt punktforslag, Patienter med hovedpine og migræne: ”Giv ikke op!”, Cases om akupunktur til dyr samt punktforslag... m.m.
		Nyhedsbrev 1/2017 Temaer: Genopfriskningskursus, Årskursus, Øreakupunkturkursus, DMAS på lægedage... m.m.
		Årsskrift 2016 Temaer: Bred opbakning i befolkningen til alternativ behandling og især akupunktur, Akupunktur er lige så effektiv mod migræne som medicin..., Kroniske smerter og akupunktur..., En arbejdsdag for akupunkturlægen, Akupunkturbehandling af tør mund (xerostomia) hos cancerpatienter... m.m.
		Årsskrift 2015 Temaer: Akupunktur er..., Danskerne vælger akupunktur, Neuropati efter kemoterapi, Akupunktur ved Tourette's syndrom, Om ICMART, ICMART konference i Istanbul, BMAS årsmøde i London, Allergi hos hund
		Årsskrift 2014 Temaer: Tanker i forbindelse med 40 års jubilæum, Selskabets historie, Akupunktur i speciallægeklinik, Interview med Torben Mogensen, Akupunktur til dyr, 40 år eller mere med akupunktur, Trigger-punkter og deres behandling, Akupunktur kan give gennembrud i psykoterapi
		Februar 2014 Indhold: Jubilæumssymposium Kursuskalender
		Årsskrift 2013 Temaer: Akupunktur på Sydvestjysk Sygehus hjælper forkvalmede patienter, Akupunktur på Regionshospital Viborg - opvågning 025/005 Akupunktur på hospice, Cases om kræft, Dansk sygeplejeråd har i efteråret 2012 udarbejdet anbefalinger til komplementær alternativ behandling, Akupunktur og fertilitet, Følger efter hjernerystelse, Antal registrerede behandlinger med akupunktur fordelt på behandlingskode og behandlingsår, Akupunktur på Odense Universitetshospital, Akupunktur i fødselshjælpen, Forsikrings cases, Akupunktur og sundhedsforsikring
		December 2013 Indhold: 40 Års Jubilæum, Indtryk fra ICMART, Behandling af hot flushes hos brystcancer patienter, Om Moxa, Om Børneastma, Referat fra ICMART Ekstraordinær Generalforsamling, Indtryk fra summerschool i York, Rejsedagbog fra akupunkturkursus i York, Anmeldelse af Lærebok i akupunktur af Heyerdahl og Lystad, Kalender
		Januar 2013 Indhold: Anmeldelse af Akupunkturens Grundprincipper, Anmeldelse af bogen Jin Ping Mei i vers og prosa, Generalforsamling 2013, Kurser
		Oktober 2012 Indhold: Erfaringer med egen akupunkturklinik, En ny måde at undervise læger i akupunktur på: Moderne klinisk akupunktur, Kurser
		Juni 2012 Indhold: Kurser

Revideret på generalforsamlingerne 1992,1995, 2005, 2007, 2008, 2011, 2015, 2016, 2019, 2020 og 2024

§ 1. Navn og hjemsted.

Selskabets navn er: "Dansk Medicinsk Akupunktur Selskab" (Danish Medical Acupuncture Society). 
Selskabets hjemsted er: Foreningens sekretariat inden for Danmark.

§ 2. Formål.

Dansk Medicinsk Akupunktur selskab er et lægeligt videnskabeligt selskab, som har følgende formål:

• At støtte og bidrage til udviklingen af et naturvidenskabeligt grundlag for akupunktur, og opnåelse af videnskabelig dokumentation og evidens for akupunkturs kliniske effekt.
• At arbejde for at akupunkturen, i dens forskellige former, kommer til at indgå i et samarbejde med den etablerede lægelige behandling, og på sigt kommer til at indgå i det offentlige sundhedsvæsens generelle tilbud om behandling.
• At tilbyde undervisning i de forskellige former for akupunktur til selskabets medlemmer.
• At fremme samfundets forståelse for den medicinske akupunktur og oplyse om de øgede muligheder for behandling, som akupunktur i samarbejde med den etablerede medicin kan give.

§ 3. Lægevidenskabelige selskaber.

Selskabet er tilsluttet LVS, Organisationen af lægevidenskabelige selskaber.

§ 4. Medlemskab.

Som medlem af selskabet kan optages følgende: 

Ordinære medlemmer:
Læger, tandlæger, dyrlæger, jordemødre, kiropraktorer, fysioterapeuter og sygeplejersker - alle med dansk autorisation.
Ekstraordinære medlemmer:
Udenlandske læger, kinesiske læger med godkendt kinesisk lægeautorisation, tandlæger og dyrlæger med autorisation i deres hjemland og p.t. studerende her i landet. Endvidere landets medicinstuderende, veterinærstuderende efter 5. semester og tandlægestuderende efter 6. semester.
Æresmedlemmer: 
På bestyrelsens forslag kan æresmedlemmer udnævnes på en generalforsamling.
Medlemmerne opdeles i søjler efter faglighed, således at der er følgende søjler:
1. Læger
2. Dyrlæger
3. Tandlæger
4. Fysioterapeuter
5. Kiropraktorer
6. Jordemødre
7. Sygeplejersker

Forslag om udnævelse til æresmedlem kan ikke gøres til genstand for diskussion på generalforsamlingen, men alene til afstemning i henhold til §11, stk. 1.

Optagelse i foreningen sker ved henvendelse til bestyrelsen, der kun kan nægte optagelse, hvis over halvdelen af bestyrelsens medlemmer stemmer herimod. Nægtes optagelse, skal spørgsmålet forelægges den følgende ordinære generalforsamling, dersom den pågældende fremsætter ønske herom.

Udmeldelse skal ske skriftligt. Et indbetalt kontingent kan ikke refunderes. Det forudsætter at medlemmer af selskabet i deres arbejde med akupunktur lever op til de etiske regler for læger, tandlæger og dyrlæger.

 § 5. Kontingent.

Kontingentet fastsættes hvert år på generalforsamlingen for det pågældende år. Kontingentet betales ved indmeldelsen, såvel af ordinære som ekstraordinære medlemmer.

Ordinære medlemmer over 70 år og æresmedlemmer er kontingentfri.

Bestyrelsen kan bestemme, at der ved indmeldelse i et kalenderår alene skal betales nedsat kontingent for resten af året. 

§ 6. Bestyrelse.

• Selskabet ledes af en bestyrelse, der vælges på den ordinære generalforsamling.
  Valgbare er alene ordinære medlemmer.

Bestyrelsen består af:
· En formand.
· En næstformand.
· En kasserer.
· 7 øvrige bestyrelsesmedlemmer og 1 lægelig suppleant, 1 dyrlæge suppleant og en tandlæge suppleant.
Bestyrelsen konstituerer sig selv, bortset fra formandsposten, der vælges direkte af generalforsamlingen.
Bestyrelsesmedlemmerne og suppleanterne er valgt for 2 år.

Et bestyrelsesmedlem kan maximalt genvælges 2 gange i tidsmæssig rækkefølge.
Formanden kan maximalt genvælges 2 gange i tidsmæssig rækkefølge.

Imidlertid kan generalforsamlingen dispensere fra denne regel for valgbarhed af såvel formand som bestyrelsesmedlemmer.
Bestyrelsen kan oprette og nedlægge udvalg efter behov. Bestyrelsen afholder møder, når dette skønnes nødvendigt, dog mindst 4 gange årligt.
Formanden indkalder til bestyrelsesmøde, når denne finder det fornødent, eller når mindst tre bestyrelsesmedlemmer kræver det. Dagsordenen skal være udsendt en uge før mødedato. Indkaldelsen og dagsordenen skal være skriftlig.

Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst 3 læger (læger, tandlæger eller dyrlæger) er til stede og herudover formanden eller næstformanden er til stede. I tilfælde af stemmelighed gør formandens - i dennes fravær næstformandens - stemme udslaget.
Over bestyrelsens forhandlinger føres et referat, der underskrives af de i bestyrelsesmødet deltagende medlemmer. Det godkendte referat lægges på DMAS's hjemmeside.

Der er følgende struktur i bestyrelsen:
Formand (Læge) Næstformand (Læge)

Bestyrelsesmedlem
(Læge) 2. Bestyrelsesmedlem
(Tandlæge, og såfremt den ikke kan besættes inden for denne faggruppe, da skal den besættes af en læge) 3. Bestyrelsesmedlem
(Dyrlæge, og såfremt den ikke kan besættes inden for denne faggruppe, da skal den besættes af en læge) 4. Bestyrelsesmedlem
(Fysioterapeut, kiropraktor, jordemoder eller sygeplejerske - i tilfælde af ubesat post, da en læge, tandlæge eller dyrlæge) 5. Bestyrelsesmedlem
(Fysioterapeut, kiropraktor, jordemoder eller sygeplejerske - i tilfælde af ubesat post, da en læge, tandlæge eller dyrlæge) 6. Bestyrelsesmedlem
(Fysioterapeut, kiropraktor, jordemoder eller sygeplejerske - i tilfælde af ubesat post, da en læge, tandlæge eller dyrlæge) 7. Bestyrelsesmedlem
(Fysioterapeut, kiropraktor, jordemoder eller sygeplejerske - i tilfælde af ubesat post, da en læge, tandlæge eller dyrlæge)

Bestyrelsen kan vælge at tilvejebringe kurser som er forbeholdt og tilpasset specifikke faggrupper. Desuden kan bestyrelsen nedsætte et lægefagligt råd som sikrer den medicinske tilgang til akupunkturen.

Der skal vælges en kasserer blandt bestyrelsesmedlemmer.
Der skal være et flertal af læger (læger, tandlæger og dyrlæger) tilstede i bestyrelsen ved afstemninger eller vedtagelser.

§ 7. Regnskab og revision.

Selskabets regnskabsår er kalenderåret og løber således fra 1. januar til 31. december. Regnskabet revideres før den ordinære generalforsamling af den på generalforsamlingen valgte revisor og opstilles af en af bestyrelsen udpeget statsautoriseret eller registreret revisor. Selskabets formue skal være anbragt i anerkendte pengeinstitutter.

§ 8. Generalforsamling.

Generalforsamlingen er selskabets højeste myndighed. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i perioden april/maj.
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, og indkaldes når mindst 10 % af de ordinære medlemmer fremsætter skriftligt krav herom med angivelse af dagsordenen.

I så fald foranlediger bestyrelsen indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling senest 30 dage efter modtagelsen af begæringen.

Alle generalforsamlinger indkaldes med angivelse af dagsordenen ved bekendtgørelse på  foreningens hjemmeside eller, dersom bestyrelsen måtte ønske det, ved skriftlig meddelelse direkte til medlemmerne med mindst 14 dages varsel, dog således at varslet, hvis vedtægterne foreslås ændret, er mindst 30 dage.

Selskabets regnskab fremlægges hos selskabets kasserer, således at det kan rekvireres derfra 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Indkaldelse til den ordinære generalforsamling skal foruden den fuldstændige dagsorden indeholde meddelelse, om hvilke bestyrelsesmedlemmer, der afgår i henhold til lovene, hvilke der er villige til at modtage genvalg, hvilke der ikke kan genvælges, samt hvilke af selskabets medlemmer bestyrelsen foreslår genvalgt eller nyvalgt. Det samme gælder suppleanter. Endvidere skal indkaldelsen indeholde eventuelle forslag om udnævnelse af æresmedlemmer, jfr. § 10 og § 4 og eksklusion, jfr. § 13.
Medlemsforslag, der ønskes behandlet på ordinær generalforsamling, skal i skriftlig form være bestyrelsen i hænde senest den 10. februar.
Til generalforsamlingen foreligger der en fortegnelse over medlemmer i DMAS.

§ 9. Stemmeret.

Stemmeret på generalforsamlingen har alene ordinære medlemmer samt æresmedlemmer, for så vidt de er bosat her i landet. Medlemmer, der er i restance med betaling af kontingent, har ingen stemmeret og ingen adgang til generalforsamlingen.

Ethvert stemmeberettiget medlem, der er fremmødt på generalforsamlingen kan kræve skriftlig afstemning.

I stemmeretten gælder følgende begrænsninger:

• I spørgsmål, der vedrører selskabets relationer til LVS, de "Lægevidenskabelige selskaber", har kun stemmeberettigede lægemedlemmer stemmeret.
• I spørgsmål, der vedrører selskabets faglige, ikke-økonomiske relationer til " Dansk Tandlægeforening", har kun stemmeberettigede tandlægemedlemmer stemmeret.
• I spørgsmål, der vedrører selskabets faglige, ikke-økonomiske relationer til " Den Danske Dyrlægeforening", har kun stemmeberettigede dyrlægemedlemmer stemmeret.

Alle forslag afgøres ved simpelt stemmeflertal, medmindre andet fremgår af nærværende love. Afstemning kan kun finde sted om de på dagsordenen opførte forhandlingspunkter samt om ændringsforslag til disse.

Generalforsamlingen kan bestemme at et på dagsordenen optaget forslag fremsendes til urafstemning blandt medlemmerne.
Også ved urafstemningen træffes afgørelser ved almindeligt flertal blandt de afgivne stemmer, med mindre andet fremgår af nærværende love.

Et stemmeberettiget medlem kan give et andet stemmeberettiget medlem skriftlig fuldmagt til at stemme på generalforsamlingen, dog kan intet medlem repræsentere mere end 3 andre medlemmer.

Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte eller repræsenterede medlemmer.

§ 10. Dagsorden for generalforsamlinger.

Enhver generalforsamling ledes af en af generalforsamlingen valgt dirigent, som ikke må være medlem af bestyrelsen.

Dagsordenen for en ordinær generalforsamling er som følger:

1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Forelæggelse til godkendelse af det reviderede regnskab.
4. Fastsættelse af kontingent.
5. Forelæggelse af rapporter fra faste udvalg, herunder fra repræsentanter i LVS, de " Lægevidenskabelige Selskaber", "Tandlægeforeningen" og "Den Danske Dyrlægeforening".
6. Valg af bestyrelsesformand (lige år). Til formand kan alene vælges en læge med dansk læge-autorisation.
7. Valg af den øvrige bestyrelse: Til bestyrelsen skal vælges yderligere 7 medlemmer, hvoraf 5 skal være læger, 1 skal være tandlæge, 1 skal være dyrlæge. Det tilstræbes at bestyrelsens sammensætning til enhver tid afspejler medlemsskarens. På lige år vælges 2 læger. På ulige år vælges 3 læger, 1 tandlæge og 1 dyrlæge. Herudover valg af 3 suppleanter - 1 læge, 1 tandlæge og 1 dyrlæge.
8. Valg af en revisor og en revisorsuppleant.
9. Valg af repræsentanter til LVS, de ”Lægevidenskabelige Selskaber, ”Tandlægeforeningen” og ”Den Danske Dyrlægeforening”.
10. Forslag, herunder forslag om udnævnelse af æresmedlemmer eller eksklusion af medlemmer.
11. Eventuelt.

§ 11. Ændringer i nærværende love og opløsning af selskabet.

Til ændring af selskabets love samt til optagelse af æresmedlemmer kræves, at mindst 3/4 af de på generalforsamlingen afgivne stemmer – uanset de fremmødtes antal – er for forslaget i forening.

Selskabets opløsning kan kun vedtages ved skriftlig urafstemning blandt samtlige ordinære medlemmer, og kun dersom 3/4 af de afgivne stemmer er for forslaget.

Selskabets eventuelle formue tilfalder i tilfælde af selskabets opløsning ”Dansk Medicinsk Selskab”.

§ 12. Tegning og hæftelse.

Selskabet tegnes ved underskrift af 3 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf det ene skal være formanden eller i dennes forfald næstformanden, eller af 5 medlemmer af selskabets bestyrelse.

Bestyrelsen giver selskabets kasserer/sekretariat bankfuldmagt.

Der påhviler ikke selskabets medlemmer eller bestyrelse nogen personlig hæftelse, og selskabet hæfter kun for sine forpligtelser med den i selskabet til enhver tid tilhørende formue.

§ 13. Eksklusion.

Et medlem af selskabet kan efter indstilling fra bestyrelsen ekskluderes, dersom personen ikke længere opfylder betingelserne, for at være medlem af selskabet. En eksklusion skal prøves på den følgende ordinære generalforsamling og afgøres ved simpel stemmeflerhed.

Eksklusion kan komme på tale f.eks. hvis medlemmet ikke lever op til de etiske regler for sit fag. Særskilt meddelelse herom skal afgives til den pågældende skriftligt med begrundelse senest 30 dage før afholdelse af den generalforsamling, hvor spørgsmålet behandles.

Automatisk udmeldelse sker, hvis medlemmet undlader at betale kontingentrestance ved udgangen af kalenderåret, trods påkrav herom. 

Hvad er medicinsk akupunktur ?

“Kinesisk akupunktur i en moderne medicinsk sammenhæng”

Akupunktur er en ældgammel lægekunst, der går ud på at helbrede, forebygge eller lindre lidelser ved hjælp af tynde nåle stukket ind i bestemte punkter på kroppen. Vestlig medicinsk akupunktur kombinerer traditionel kinesisk akupunktur med nutidens viden om anatomi, fysiologi, patologi og evidensbaseret lægevidenskab.

I praksis betyder det, at medicinsk akupunktur bygger på en sundhedsfaglig vurdering og prognose for behandlingen. Udøveren er i stand til at rådgive ud fra sundhedsfaglige principper og forholde sig til patientens behov for andre typer af behandling eller udredning i det etablerede sundhedsvæsen. Udøvere af medicinsk akupunktur har en lægelig eller sundhedsfaglig autorisation og er dermed underlagt offentlig kontrol.

Dansk Medicinsk Akupunktur Selskab er eksponent for akupunktur, der udøves på et sundhedsfagligt grundlag:

• Udøverne på vores liste er læger, tandlæger, dyrlæger, kiropraktorer, fysioterapeuter, jordemødre eller sygeplejersker med en gyldig lægelig eller sundhedsfaglig autorisation og mindst 120 timers uddannelse i akupunktur, godkendt af selskabet.
• Vore kurser er målrettet disse faggrupper. Indholdet er kvalificeret af læger, dyrlæger eller tandlæger med indgående viden om akupunktur.
• Foreningens arbejde er defineret af læger, tandlæger og dyrlæger. 

Om foreningen ...

“Vi udbreder og kvalificerer brugen af akupunktur på et medicinsk grundlag”

Når akupunktur anvendes kvalificeret, er den en effektiv og ressourcebesparende behandlingsform, der kan supplere eller træde i stedet for andre typer af lægelig behandling. Det gælder også i tandlægepraksis og ved behandling af dyr.

Siden 1974 har Dansk Medicinsk Akupunktur Selskab været eksponent for en lægelig kvalificeret brug af akupunktur i Danmark. Vore medlemmer har en sundhedsfaglig uddannelse og en fælles passion for medicinsk akupunktur.

Selskabet hjælper patienterne til at få overblik over udbydere af medicinsk akupunktur. Vi tilbyder specialiserede kurser og bidrager til viden om akupunktur i vestlig og traditionel kinesisk medicin. Vi repræsenterer den medicinske akupunktur politisk og over for myndighederne. Endelig understøtter vi medlemmernes professionelle udøvelse af medicinsk akupunktur, både i sundhedsvæsenet og som selvstændigt virke.

Det arbejder vi for:

“Danske patienter skal have adgang til medicinsk akupunktur på linje med anden behandling”

Akupunkturens mange anvendelser bliver i stigende grad anerkendt sundhedsfagligt, og akupunktur har fået stor udbredelse i Danmark. Alligevel spiller den stadig en begrænset rolle i sundhedsvæsenet. En del patienter må for egen regning opsøge akupunktur andre steder, hvor den ofte bruges løsrevet fra en lægefaglig kontekst.

Visionen for Dansk Medicinsk Akupunktur Selskab er, at medicinsk akupunktur bliver tilgængelig for alle de patienter, den kan hjælpe – også i det offentlige sundhedsvæsen. På den måde skal medicinsk akupunktur ligestilles med anden lægelig behandling eller som supplement.

Vores bidrag er fortsat at udvikle udbuddet af kurser, understøtte udøvernes arbejde og udbrede viden om medicinsk akupunktur til medlemmer, patienter og beslutningstagere. Desuden arbejder vi for, at medicinsk akupunktur tænkes ind i sundhedsfaglig uddannelse og forskning i Danmark – og tilbydes som komplementær behandling uden ekstra omkostninger for patienten.

Foreningens langsigtede målsætninger er, at:

• Akupunktur kommer til at indgå i de relevante sundhedsfaglige uddannelser.
• Der gives tilskud til akupunktur på linje med anden sundhedsfaglig behandling.
• Der etableres et center for viden om og forskning i medicinsk akupunktur i Danmark.
• Patienterne tilbydes akupunktur på de relevante afdelinger i det offentlige sundhedsvæsen.

Dansk Medicinsk Akupunktur Selskab blev stiftet i 1974 og har siden arbejdet for, at medicinsk akupunktur ligestilles med anden lægelig behandling i Danmark.

Tre år før stiftelsen af Dansk Medicinsk Akupunktur Selskab fik den gamle kinesiske behandlingsform sit store gennembrud i Vesten. Det skete med en artikel i New York Times i 1971, hvor journalisten James Reston beskrev en lungeoperation i Kina, hvor patienten alene var bedøvet ved hjælp af akupunktur.

Sensationen i Restons artikel var stor, men måske i mindre grad for speciallæge i almen medicin og tropemedicin Ole Dahl. Medlemmet af Eventyrernes Klub havde nemlig allerede stiftet bekendtskab med akupunkturen og traditionel kinesisk medicin på sine rejser, og han var en af de første til at udføre akupunktur herhjemme.

Men akupunkturens internationale gennembrud gav mod på mere. Så i 1974 annoncerede Ole Dahl efter interesserede læger, dyrlæger og tandlæger til stiftelse af Dansk Selskab for Akupunktur, senere Dansk Medicinsk Akupunktur Selskab. Den stiftende generalforsamling fandt sted blandt spyd, skjolde og skrumpehoveder i det vestlige tårn på Søpavillonen i København, hvor Eventyrernes Klub havde hjemme.

Selskabet skulle efter tysk forbillede - hvor traditionen for at anvende akupunktur medicinsk strakte sig tilbage til 1930erne - arbejde med at kombinere den traditionelle kinesiske akupunktur med moderne viden og lægevidenskab. Der skulle luges ud i de traditionelle teorier og forestillinger om energier og nåle som antenner, der hiver himlens kraft ned og derved helbreder, og frem skulle træde en evidensbaseret behandlingsmetode. På lige fod med al anden lægelig behandling.

Hvad laver Dansk Medicinsk Akupunktur Selskab

Selskabet arbejder i dag fortsat for, at medicinsk akupunktur ligestilles med anden lægelig behandling. Selvom akupunkturens mange anvendelser i stigende grad bliver anerkendt sundhedsfagligt, og akupunktur har fået stor udbredelse i Danmark, spiller den stadig en begrænset rolle i sundhedsvæsenet.

Udover at repræsentere den medicinske akupunktur politisk og over for myndighederne,

• hjælper selskabet patienter til at få overblik over udbydere af medicinsk akupunktur.
• tilbyder selskabet specialiserede kurser og bidrager til viden om akupunktur i vestlig og traditionel kinesisk medicin. Kurserne er rettet mod læger, tandlæger, dyrlæger og studerende inden for disse fagområder, men det er også muligt for sygeplejersker, jordemødre, fysioterapeuter og kiropraktorer at deltage.
• understøtter selskabet medlemmernes professionelle udøvelse af medicinsk akupunktur, både i sundhedsvæsenet og som selvstændigt virke.

For når akupunktur anvendes kvalificeret, kan den være en effektiv og ressourcebesparende behandlingsform, der kan supplere eller træde i stedet for andre typer af lægelig behandling. Det gælder også i tandlægepraksis og ved behandling af dyr, ligesom der også ses god virkning af akupunktur i forbindelse med fysioterapi, svangreomsorg og fødselshjælp m.m.

Vision og mål for medicinsk akupunktur

Dansk Medicinsk Akupunktur Selskab tæller i dag omkring 400 medlemmer. Medlemmerne er læger, tandlæger og dyrlæger. Fysioterapeuter, kiropraktorer, jordemødre og sygeplejersker samt udenlandske læger og studerende indenfor tandlæge-, dyrlæge- og lægestudiet kan optages som ekstraordinære medlemmer.

Visionen er, at medicinsk akupunktur bliver tilgængelig for alle de patienter, den kan hjælpe. En del patienter må for egen regning opsøge akupunktur andre steder, hvor den ofte bruges løsrevet fra en lægefaglig kontekst. Derfor mener vi, at medicinsk akupunktur skal ligestilles med anden behandling i sundhedsvæsenet. Samtidig bør medicinsk akupunktur tænkes ind i sundhedsfaglig uddannelse og forskning i Danmark.

Dansk Medicinsk Akupunktur Selskabs langsigtede målsætninger er, at:

• Akupunktur kommer til at indgå i de relevante sundhedsfaglige uddannelser.
• Der gives tilskud til akupunktur på linje med anden sundhedsfaglig behandling.
• Der etableres et center for viden om og forskning i medicinsk akupunktur i Danmark.
• Patienterne tilbydes akupunktur på de relevante afdelinger i det offentlige sundhedsvæsen.